Om AMASE

Velkommen til AMASE

AMASE er en mobil klinik. Behandlinger foregår hos dig, så du ikke skal bruge energi på at komme til mig. Jeg har alt med der skal bruges til behandlinger/intervention. Men det er også muligt at komme til mig, hvis dette ønskes.

Om Vibeke Machmüller

Ved AMASE bliver du mødt af Vibeke Machmüller Aut. Ergoterapeut, certificeret metakognitiv terapeut og certificeret stress coach. Samt ACT. Stud.

Jeg arbejder med børn, unge, voksne og ældre med ortopædkirurgisk, medicinske, neurologiske og psykiatriske problematikker.


Min motivation til opstart af selvstændig virksomhed er skabt af personlige oplevelser. 

Jeg bor lige uden for Herning sammen med min mand og 3 børn. Jeg er uddannet ergoterapeut i 2009 og har løbende videreuddannet mig. Jeg har oplevet, diagnoser, sygdom, brud, dødsfald, stress, og alt hvad der hører livet til.

Barn der har haft skoleværing, mødet med systemet, diagnose barn, sammen med alt dette har jeg oplevet mange bekymringer og grublerier i min mor rolle.

Jeg har et barn diagnosticeret med angst og autisme. Jeg har et barn der grundet umodent system har haft selvstimulerende adfærd, hun er i dag stadig en ængstelig pige, men igennem stor udvikling.

Det man vander vokser 

Jeg har selv tidligere været en bekymringsfri sjæl, men da min ældste begyndte at blive ængstelig, blev denne tendens til overtænkning og bekymring en stor del af mit liv.

For 2 år siden stiftede jeg kendskab med metakognitiv terapi, og i dag lever jeg selv et meget mere bekymringsfrit liv. Jeg har opnået mere psykologisk fleksibilitet, og oplever nu at have kontrol over mine tanker.

I dag kan jeg bruge min energi og mit fokus på det jeg selv ønsker. Det giver mit liv mening og mere værdi. Ergoterapi sammen med det metakognitive kan noget helt specielt.